03-08
再來簡單講一下結構：此詩分為現實與夢境兩部分。現實以過去式呈現，夢境則是現在式。作者試圖模擬夢境，現實的我與夢中人皆以第一人稱呈現，因此詩中有兩個敘述者 berättare (narrator)。夢中人是個隔天將遭受處決的囚犯，警告詩中原敘者 det lyriska jaget (the lyrical I) 納粹的可怕，將導致歐洲深陷戰火。以現在式陳述能使夢境更為逼真，夢中人可解讀為 Øverland 本人，對象則是挪威人民，因此兩個敘述者其實皆為同一人。詩中原號召對象技巧性的以 the lyrical I 表示，能使作者的訴求不過於顯得咄咄逼人。
詩共有十八節，大部分包含四詩句。押韻搭配祈使句以重音呈現，號召 appell (appeal) 性質強烈，如第四節 Vi stønner, vi skriker - men kan dere høre? Kan dere absolutt ingenting gjøre?（我們呻吟、吶喊，但是你們是否聽見？你們真的什麼也做不了？）
首語重複anafor (anaphora) 與跨句連接 versbindning (enjambement) 也是 Øverland 於此詩採用的技巧。
改天再續。
03-05
詩詞可說是 Øverland 用來對抗法西斯主義與納粹的武器。他想藉由詩來探討時事與嚴肅的議題，而不是以藝術美學為出發點：
Det er mulig at en del av min sosialistiske kamplyrikk har lidt den skjebne at den ikke er blitt særlig poetisk, men jeg er heller ikke særlig glad i poetisk diktning, jeg liker ikke poetiske dikt, jeg vil ha at diktet skal gi uttrykk for sterkere, voldsommere, alvorligere ting enn blomster og sommerfugler og vemod. (Intervju i NRK)
Øverland 表示，他的某些社會主義性質的詩（Øverland 曾為共產黨員，但是戰後加入反共派）沒什麼詩意可言，歸因於自己本身對那所謂的詩情畫意興致缺缺。他想以詩詞表達對重大時事的關切，而不是行吟風花雪月與泣訴哀怨情仇。
Øverland 自己也很清楚，普羅大眾想看的是田園詩，也就是給人好感的詩詞。畢竟富有理想意境與羅曼蒂克的詩作往往能征服群眾並廣泛流傳。反觀那些批判社會與人性的詩詞易給人負面意象而遭受排擠。
但是當德軍於一九四零年佔領挪威後，Øverland 的詩作被賦予了全新的生命。自該年四月起，他所寫的詩暗地裡被人們大力傳閱，因為詩的內涵正反映百姓當時的心境，也鞏固了挪威人抗戰的意志。
以上的內容參考 Arnulf Øverland om seg selv 一書。
03-02
先淺談背景：三零年代，全球經濟蕭條、生產力下降、失業率居高不下，挪威也不例外。在這艱困時期，民族主義與法西斯主義於多國乘勢坐大。挪威的 Vidkun Quisling 也組成了一個以納粹、法西斯主義為宗旨的政黨 Nasjonal Samling，不過並沒有得到挪威人的青睞，得到的選票與國會席次寥寥無幾。但是當德國於一九四零年佔領挪威，Quisling鹹魚翻身，獲得執政權，並於一九四二年組成納粹政府，自己擔任總理。
不滿的挪威人民參與地下活動，從事破壞行動與散佈非法報刊，戰爭詩篇也暗中爭相傳閱。詩詞的特色是以規律的押韻、節奏呈現，與現代主義背道而馳。預知災難將來臨的 Øverland 於一九三七年所發表的詩集亦是以此風格為主。
此詩所用押韻：
korsrim = cross rhyme =交叉韻：abab，如第一、第六節
kiastiskt rim = envelope rhyme =首尾韻：abba，三、十二、十三
parrim = running rhyme (or: paired rhyme) =連續韻：aabb，如四、五、七、八、九
03-01
挪威詩人 Arnulf Øverland 於一九三六年即預見歐洲將飽受戰火，挪威亦不能倖免。這首詩 Du må ikke sove（不許歇息）屬於他最著名的作品之一，收錄於詩集 Det Røde Front（紅色前線），意圖喚醒國人提早準備捍衛家園。
原詩文如下，英文翻譯可參考挪威日報。
Du må ikke sove
Jeg våknet en natt av en underlig drøm,
det var som en stemme talte til mig,
fjern som en underjordisk strøm -
og jeg reiste mig op: Hvad er det du vil mig?
- Du må ikke sove! Du må ikke sove!
Du må ikke tro, at du bare har drømt!
Igår blev jeg dømt.
I natt har de reist skafottet i gården.
De henter mig klokken fem imorgen!
Hele kjelleren her er full,
og alle kaserner har kjeller ved kjeller.
Vi ligger og venter i stenkolde celler,
vi ligger og råtner i mørke hull!
Vi vet ikke selv, hvad vi ligger og venter,
og hvem der kan bli den neste, de henter.
Vi stønner, vi skriker - men kan dere høre?
Kan dere absolutt ingenting gjøre?
Ingen får se oss.
Ingen får vite, hvad der skal skje oss.
Ennu mer:
Ingen kan tro, hvad her daglig skjer!
Du mener, det kan ikke være sant,
så onde kan ikke mennesker være.
Der fins da vel skikkelig folk iblandt?
Bror, du har ennu meget å lære!
Man sa: Du skal gi ditt liv, om det kreves.
Og nu har vi gitt det - forgjeves, forgjeves!
Verden har glemt oss! Vi er bedratt!
Du må ikke sove mer i natt!
Du må ikke gå til ditt kjøpmannskap
og tenke på hvad der gir vinning og tap!
Du må ikke skylde på aker og fe
og at du har mer enn nok med det!
Du må ikke sitte trygt i ditt hjem
og si: Det er sørgelig, stakkars dem!
Du må ikke tåle så inderlig vel
den urett som ikke rammer dig selv!
Jeg roper med siste pust av min stemme:
Du har ikke lov til å gå der og glemme!
Tilgi dem ikke; de vet hvad de gjør!
De puster på hatets og ondskapens glør!
De liker å drepe, de frydes ved jammer,
de ønsker å se vår verden i flammer!
De ønsker å drukne oss alle i blod!
Tror du det ikke? Du vet det jo!
Du vet jo, at skolebarn er soldater,
som stimer med sang over torv og gater,
og opglødd av mødrenes fromme svig,
vil verge sitt land og vil gå i krig!
Du kjenner det nedrige folkebedrag
med heltemot og med tro og ære -
du vet, at en helt, det vil barnet være,
du vet, han vil vifte med sabel og flag!
Og så skal han ut i en skur av stål
og henge igjen i en piggtrådsvase
og råtne for Hitlers ariske rase!
Du vet, det er menneskets mening og mål!
Jeg skjønte det ikke. Nu er det for sent.
Min dom er rettferdig. Min straff er fortjent.
jeg trodde på fremgang, jeg trodde på fred,
på arbeid, på samhold, på kjærlighet!
Men den som ikke vil dø i en flokk
får prøve alene, på bøddelens blokk!
Jeg roper i mørket - å, kunde du høre!
Der er en eneste ting å gjøre:
Verg dig, mens du har frie hender!
Frels dine barn! Europa brenner!
Jeg skaket av frost. Jeg fikk på mig klær.
Ute var glitrende stjernevær.
Bare en ulmende stripe i øst
varslet det samme som drømmens røst:
Dagen bakenom jordens rand
steg med et skjær av blod og brand,
steg med en angst så åndeløs,
at det var som om selve stjernene frøs!
Jeg tenkte: Nu er det noget som hender. -
Vår tid er forbi - Europa brenner!
留言列表
{{ article.title }}